Sidste dage

Hej

Turen er ved at vaere slut, og selv om jeg tit roder rundt i, hvilken dag det er, og hvor langt vi er, naar jeg sejler, saa er der flere ting, som fortaeller mig, at nu er vi altsaa ved at tilbagelaegge de sidste soemil.
John havde sidste optraeden paa den store scene i gaar, og vanen tro var han denne gang ikke alene. Han og Mary laver altid en serie sketches den sidste gang han optraeder, kaldet "Tales for travellers", og det er dybest set en perleraekke af alle de aandsvage ting, folk spoerger besaetningen og kaptajnen om, gode historier fra sejlerlivet med mere, og det er simpelthen hylemorsomt! For mig er det ambivalent at se det, dels er det sjovt, men det signalerer ogsaa i den grad "sidste dage", saa jeg bliver ogsaa lidt trist af det.
Der var sidste formal night i gaar. Formal nights er ganske enkelt et koncept, hvor man forventes at tage paent toej paa, til gengaeld faar man hummer! Jeg er bestemt ikke fan af det, men jeg er ret vild med hummer, saa skik foelge...
John havde bestilt bord til os alle, Kasper, Diana, Mary, Emily, Dani og undertegnede, og det var igen en af disse magiske aftener med gode historier fra Aalborg til Fjernoesten.
Saa er der alt det her med udslusning af passagerer. En logistisk udfordring, jeg er dybt imponeret af, og som jeg fortaeller til alle, der gider at hoere det, isaer Gert, fordi han er den stoerste logistiker jeg kender. Saa spring de naeste linjer over, Gert, jeg ved du har hoert dette foer.
Alle passagerer ombord (i dette tilfaelde ca. 3000) faar et tidspunkt mellem kl. 7 om morgenen og kl. 10 om formiddagen, hvor de skal gaa til et bestemt moedested, hvorfra de bliver ledt af skibet. Tidspunktet kan man selv oenske, alt efter om man skal flyve videre fra New York, blive i byen, osv. Man kender sit afgangstidspunkt, naar man har faaet sine luggage tags. Altsaa bagagemaerker. De har en bestemt farve og en nummerkode, og saa kan man se paa en liste, hvornaar man skal moedes og hvor. F.eks. har jeg hvid nummer 4, som betyder jeg skal gaa af kl. 9.45 i morgen.
Naar jeg har pakket min bagage i aften, saetter jeg bagage maerket paa, river en lille snip af, som jeg skal bruge til at faa bagagen udleveret igen paa kajen, og saa saetter jeg hele balladen ud paa gangen, og det bliver hentet i loebet af natten.
Det er smart, for man slipper for 3000 passagerer som forsoeger at komme af samtidig, bagage der forsvinder, og almindeligt kaos! Paa denne maade sker det i smaa grupper paa ca. 100 ad gangen.
Tristheden og rastloesheden ved afrejse er jeg ikke den eneste, der oplever. I gaar, mens vi fik en drink foer middagen, saa jeg at Mary sad og pev ned i cocktailen, og jeg spurgte hende "Hvad tuder du for"? Og efter lidt "Jeg tuder ikke, - jo du goer" - tovtraekkeri, indroemmede hun at det netop er denne her afrejsestemning, og at det mindede hende om dengang vi sidst hylede skibet soender og sammen, inden vi sagde farvel til hinanden i L.A. i efteraaret 2009. Jeg bemaerkede, at nu er det jo ikke helt det samme denne gang, eftersom vi skal tilbringe hele weekenden sammen i New York. Og at vi for oevrigt har en hel ny rejse at se frem til, da vi skal sejle rundt om Sydamerika sammen i februar/marts naeste aar. Hun sukkede og sagde "it still sucks". Saa jeg tror saamaend generelt hun bare har det saadan, naar sidste dag naermer sig. Og det er nok meget godt, for man skal kunne lide at sejle, naar man goer det 6 maaneder om aaret!
Jeg har ingen anelse om, hvad weekenden kommer til at indeholde, dog ved jeg, at jeg skal tilbringe en del tid paa Manhattan, at vi skal se Carnegie Hall, jeg skal introduceres for nogle flere af de Maxtone-Graham'ske boern, arbejde med Marys bog, og saa har jeg lovet John og Mary et lynkursus i sms teknik. Jeg opdagede til min store raedsel, at ingen af dem er i stand til at sende en sms, og det fatter jeg simpelthen ikke, med det liv de lever.
Uanset hvad planerne er, skal det nok blive gennemfoert fantastisk!
Jeg naar nok ikke at skrive mere, inden jeg skal flyve hjem igen paa mandag, saa tak for alle kommentarer i gaestebogen, og tak fordi I fulgte med paa min rejse over Nordatlanten.