Rejsedagbog 3

Coriolis kraften og Matador i Chile

God morgen.

I skrivende stund er vi i faerd med at laegge til i Ushuaia, den sydligste by paa kloden. Det udsagn vil nogen ganske sikkert protestere imod, men hvis man definerer en "by" som en, der indeholder mere end 40.000 indbyggere, saa skulle det altsaa stemme!

Jeg har lige faaet min foerste kop kaffe i kaffebaren paa daek 5, det eneste sted, de laver anstaendig kaffe, og skal nu fortaelle om Coriolis kraften. Historien er, at et par uger foer jeg tog afsted, spurgte min nevoe Andreas, om det er rigtigt, at hvirvlen i en haandvask, eller i et toilet naar man skyller ud, loeber den anden vej rundt, naar man er syd for aekvator?

Jeg synes, det var et bragende godt spoergsmaal, og lovede at teste faenomenet videnskabeligt ombord! Det kraever naturligvis, at man forinden goer sig klart, hvilken vej det loeber rundt nord for aekvator, og derfor testede vi det en aften i Gerts koekkenvask i Horsens. Der loeber det mod uret. I gaar aftes listede jeg saa ud paa toilettet ved kaffebaren, fordi vi jo nu er saa langt syd paa, som vi overhovedet kan komme, og skyllede.. Og igen... Og fyldte haandvasken, og lod det loebe ud.. Mine medpassagerer maa simpelthen have taenkt: Danskere er enten bindegale, eller meget nemme at underholde!
Ikke desto mindre var resultatet ganske klart. Vandet loeb i alle tilfaelde MED uret, saa du har ret, Andreas.
Jeg fortalte John om faenomenet, og han rystede som saedvanligt paa hovedet af mig og sagde, at rent teoretisk er det rigtigt, men han gav ikke meget for mine videnskabelige metoder, for ifoelge ham skal der et allerhelvedes stort lokum til for faktisk at bevise, at det er saadan det forholder sig! Jeg havde bare vaeret heldig. Han fortalte saa ogsaa, at det skyldes Coriolis kraften, og den kan man sikkert laese mere om paa nettet,- denne blog skulle jo helst ikke udarte sig til et naturvidenskabeligt tidsskrift.
I forgaars havde vi filmaften i min kahyt. Jeg har medbragt samtlige 24 afsnit af Matador, det har John og Mary bedt mig om, efter at have set det foerste, saa vi klaskede os ned i min seng og saa et af dem. Underligt at se Matador i Chile med engelske undertekster, men meget underholdende og enormt hyggeligt. Jeg gruede ved tanken om at skulle i gang med at forklare "Hej Moegdal nu maa du sgu se at komme i sving..." Men det var saa ikke noedvendigt, de er helt med paa komikken. Konflikten mellem datidens danske konservative og kommunister, er nok ikke saa langt fra demokrater og republikanere i U.S.A. Og John og Mary elsker serien.
I gaar ankom vi til Punta Arenas, og jeg gik en tur i byen og saa byens statue af Magellan, det er meningen, at man skal kysse hans fod for held og lykke, (DET gjorde jeg saa ikke) og saa gik jeg paa byens marked og brugte penge. Og Ann, du har ganske ret, der ER koldt nu. Og eftersom det var soendag, var byen naesten mennesketom, saa der var lidt "Blokhus i November" over det. Jeg tog ret hurtigt turen tilbage til skibet, for selv om jeg fik koebt en god sweater, er jeg altsaa ikke klaedt paa til polar ekspeditioner. Er nu blot endnu mere overbevist om, at selv om jeg med denne rejse kun mangler polerne for at have sat fod (eller hjul) paa alle klodens kontinenter, saa behoever jeg ikke bevise noget ved at rejse til hverken Nord- eller Sydpolen!
Jeg spiste middag med John og Mary og et australsk aegtepar i gaar aftes, og sidstnaevnte havde taget turen ud i pingvin reservatet, en koeretur paa 2 timer, hvorefter de saa et par enkelte forkoelede pingviner, godt 600 meter vaek.. Kaempe skuffelse, godt jeg ikke tog derud. John slaeber ioevrigt den fordoemte lampe med alle steder, og fortaeller om den til alle, der gider hoere om det. Jeg har sagt til ham, han skal holde op med det, inden de smider ham fra borde for at baere vaaben!
Naa, pyt, det er godt, han er glad for den.
For resten, Emilie, hvis du laeser med, aegteparret var fra Melbourne, og jeg fortalte dem om dig, de var vaeldig fascinerede af hele konceptet, saa maaske er der en ny vaertsfamilie til en anden tosset teenager med rejsefeber. 😉
Vi ligger stille nu, og jeg kan se et par sneklaedte bjergtoppe uden for vinduet i internetcafeen, saa jeg maa hellere stikke snuden uden for og tage stilling til, om jeg vil i land i dag. Vi er nu et stykke inde i Magellan straedet, og i aften stikker vi saa ud igen og sydover, saa vi lige faar rundet Kap Horn. Det er godt at sejle i straeder, det vipper ikke!