God morgen!
Eller maaske rettere god formiddag, i dag har jeg for foerste gang sovet rigtig laenge.
Vi er i Rio, og her har vi vaeret i et doegn nu. Det er specielt, fordi som jeg naevnte, er det slutningen paa et krydstogt og starten paa det naeste, saa vi har faaet et helt nyt hold af passagerer ombord. John sagde til mig i forgaars, at jeg skulle komme ned og spise morgenmad med ham i kaffebaren i gaar, fordi alle restauranterne er lukket paa saadan en dag. Jeg havde nok paa fornemmelsen, at han ville noget specielt med det, og ganske rigtigt, da vi havde baenket os i kaffebaren med kaffe og wienerbroed, sad vi midt i et veritabelt kaos af folk, der styrtede rundt med kufferter, for at finde de rigtige steder at moedes, samles, blive rejseklar. Han kiggede storgrinende paa mig og sagde "er det ikke fedt?" Og jo, DET var det! Det var netop det der med at kunne sidde lige saa stille og se paa kaos, uden at vaere i det. Bagefter gik vi op i en af loungerne for at skifte kort, som naevnt i sidst blog. Og minsandten, mit kort er nu platin farvet, det betyder bl.a. en klaekkelig rabat paa internet! Super, for det er sgi dyrt nok.
Jeg gik fra borde midt paa formiddagen, og havde egentlig en plan om at tage op og se "Christ the redeemer", en statue af Kristus, som er placeret paa et bjerg, hvorfra man kan se ud over hele byen. Men de lokale fraraadede det, for der var overskyet i gaar, og da bjergets top ligger over skydaekket, ville man ikke kunne se andet end taage deroppe. Saa jeg valgte i stedet at tage en taxa rundt i byen, til Copacabana og Ipanema, beroemte og besungne steder, som overskriften antyder.
Der var varmt i Rio, rigtig, rigtig varmt! Og indimellem fik vi disse her tropiske regnskyl, det er altsaa ikke bare en let stoevregn, men vaskeaegte "Jean M. Jarre i Vraa Enge"-regn! Men vaad blev man, hvad enten det regnede eller ej, for luftfugtigheden er saa hoej, at man sveder konstant.
Jeg endte ved et gigantisk shoppingcenter i midtbyen, hvor jeg drak kaffe med fire brassilianske drenge, som saa vidt jeg kunne se var kaerester med hinanden, og som havde vaeret til karneval. To af dem talte en smule engelsk, hvilket nok i virkeligheden var den stoerste barriere i Rio, spansk ligner dog trods alt fransk en lille smule, og jeg har efterhaanden hoert saa meget af det, at jeg kan sige de mest noedvendige ord : "Hej, hvordan gaar det?" "skib", "jeg er dansk", osv. Portugisisk, derimod, det ligner ikke noget som helst andet end knuder paa tungen! Dermed bliver det ogsaa svaert at kommunikere, selv med taxa chauffoerer.
Stemningen var ogsaa lidt mat, nu her ovenpaa karnevallet, saa efter at have sludret lidt med de fire over en kop kaffe, tog jeg tilbage til skibet. Heldigvis havde jeg aftalt med den foerste taxachauffoer, at han skulle hente mig igen ved shopping centret, ved at skrive 14.00 paa en blok og sige "aqui" (her) hvilket han da forstod, for han kom og hentede mig. Men som sikkerhed har jeg nu stort set altid et postkort med et billede af skibet i min rygsaek, saa jeg kan komme "hjem" igen.
Eftermiddagen var en gentagelse af de sikkerhedsoevelser, der altid er ombord, paa med redningsvest, af med redningsvest, osv. men som genganger behoever man ikke deltage, saa jeg holdt bogmoede med Mary og ringede hjem i stedet for. Mary foreslog, at jeg flyttede ned paa deres gang, da alle deres nabokahytter stort set er tomme. Jeg svarede: "ja det er flot, saa kan jeg flytte i et garderobeskab, og du kan overtage min kahyt, eller hvad? Du kan glemme det, kan du!"🤩
Vi sejler herfra midt paa eftermiddagen, og saa er det Caribien. Jeg glaeder mig til dykkertur og isaer til at komme til egne, hvor de med sikkerhed taler engelsk! Der er ogsaa langt flere engelsk-talende passagerer ombord nu, til Johns store glaede, da de jo har stoerre chance for at forstaa hans foredrag. Heldigvis bytter han foredragsraekken ud nu, og blander med en serie nye, af hensyn til den 1/3 af passagererne, som har vaeret med siden Valparaiso. Deriblandt undertegnede, som jo saa ogsaa faar nye historier.
En sidste sjov ting: I gaar blev jeg forment adgang til biblioteket ombord, for som bibliotekaren sagde: Vi bryder os ikke om de passagerer, der render med alle vores boeger, saa er der jo ikke nogen til de andre!" Heldigvis havde Mary vaeret nede og toemme hylderne for paperbacks, som det sidste hold passagerer havde efterladt, og havde taget et par stykker med, som hun havde taenkt, jeg skulle laese..