Hej!
Jeg havde egentlig taenkt mig at vente med en ny blog til efter St. Thomas, men oplevelserne stiller sig i koe, saa here goes.
Foerst og fremmest maa jeg hellere fortaelle, at jeg i dag har vaeret mere heldig, end man har lov at vaere. Eller, faktisk kan jeg takke John og Mary for mit held.
Historien er, at jeg jo har lavet aftale med et dykkerfirma paa St. Thomas i morgen. Planen var, at de ville hente mig paa kajen kl. 7.45, hvilket var helt fint, eftersom vi laegger til kl. 7, og det er en havnekaj, saa altsaa ingen tenders, man kan gaa direkte i land.
I gaar gjorde mine to rejsefaeller mig saa opmaerksom paa, at St. Thomas er den foerste havn, hvor vi er tilbage paa amerikansk jord, og derfor skal alle passagerer igennem "immigrations", det er proceduren hvor man afstaar stort set alle grundslovsfaestede rettigheder, og svaerger at man ingen planer har om terrorisme, osv. Det tager VILDT lang tid, det er jo 2000 passagerer, der skal aflevere dokumenter, have stemplet pas og igennem hele den bureaukratiske moelle. Og jeg store to'sk havde naturligvis helt overset, at det allerede sker paa St. Thomas. Jeg burde have taenkt tanken, da jeg jo saa ofte har brokket mig over, at vi i sin tid solgte den skide oe til amerikanerne for en slik!
Anyway, jeg blev helt bleg ved tanken, og stormede ned til passenger's service kontoret i morges, og forklarede situationen. En meget venlig engelsk pige forklarede, at det hele foregaar via nogle fortrykte lister, og at de foerste, der kommer igennem, er dem, der skal paa ture arrangeret af Princess. Jeg indvendte, at jeg ikke havde booket dykning via Princess, netop fordi de naegter at tage en koerestolsbruger med!
Hun lovede mig, at hun ville goere hvad hun kunne, men hun sagde ogsaa direkte "don't get your hopes up, it's very hard to change those lists". Altsaa, forvent ikke noget, det er svaert at lave om paa raekkefoelgen, naar listen foerst er lavet.
Jeg skrev en mail til dykkerfirmaet og forklarede problematikken, og de svarede med en mail, hvor de bad mig ringe, hvis jeg ikke naaede det, ellers ville de vente, saa laenge de kunne.
Jeg gik saa i land paa Antigua i dag, (fortsaettelse foelger) og da jeg kom tilbage, fandt jeg en seddel i min kahyt, hvor jeg var tilsagt immigrations kl. 9.00.... Hjertet sank i livet paa mig, og jeg var faktisk begyndt at taenke, at det ganske enkelt ikke er herrens vilje, at jeg skal dykke paa de hersens krydstogter!! Men saa kom jeg til at kigge paa telefonen i kahytten, og den blinkede i "new messages" feltet.
Der laa en besked fra den soede engelske pige i service kontoret, som fortalte, at de havde diskuteret sagen, og jeg var meget velkommen til at gaa gennem immigration kl. 7.00, de skulle nok lukke mig igennem sammen med de passagerer, som har booket udflugter via Princess. 😀
Vild jubel, en masse danske gloser, (Jaaa for fanden da, osv) jeg havde ellers helt glemt, hvordan jeg lyder paa dansk!!
Pyyyyyh!! Det var paa et haengende haar! Jeg skylder i DEN grad John og Mary en marcipan gris af de store!
Nu er der bare tilbage at haabe, at det gaar nogenlunde med at komme igennem i morgen tidlig!
Og saa tilbage til i dag og i gaar. I gaar var vi paa Barbados, den foerste rigtige Caribiske havn, og der laa 3 andre mastodont skibe, da vi kom dertil. Det praegede selvfoelgelig dagen noget, da der simpelthen var mennesker overalt! Alligevel var stemningen helt anderledes end i det sydamerikanske, knap saa sindssygt varmt, og de lokale helt anderledes venlige og ikke saa aggressive i deres forsoeg paa at saelge alt muligt. Faktisk er det at tinge om prisen en sport i Caribien, fuld af smil og latter, og DET synes jeg er sjovt, man har vel kraemer blod i aarerne! Jeg gik lidt rundt og kiggede, men blev ikke haengende saa laenge, der var for mange mennesker.
Der er dog een kaempe ulempe ved Caribien: Steelbands... Altsaa disse her orkestre, der spiller paa olietrommer, som ikke er stemt ordenligt, det lyder aldeles raedselsfuldt! Efter at have hoert "Da hoensehuset braendte ville hanen ikke ud..." paa olietrommer, er jeg faktisk lidt i tvivl om, om jeg nogensinde bliver til menneske igen! Og nej, det er ikke loegn, de spillede faktisk netop den melodi! Det tog lidt tid, foer jeg fik den placeret, men da tioeren faldt, flygtede jeg i vild raedsel!
I gaar aftes var endnu en matador aften, vi er naesten faerdige, og vi naar det inden Fort Lauderdale. Der er tre afsnit tilbage, og det holdt haardt at overbevise John om, at vi IKKE skulle se to afsnit i gaar aftes, for saa bliver han rastloes og traels at vaere sammen med de sidste to aftener!
I dag var det saa Antigua, og som jeg skrev til Gert i en sms: Vi skal ikke bo paa samme plejehjem, naar vi bliver gamle, vi skal koebe hus paa Antigua! Iiiiih altsaa, hvor er her dejligt! Blaat vand, glade mennesker, det vildeste marked med spraglede kjoler i raa maengder, brune unger overalt, smaa traehuse, gangbroer i trae, sol og en frisk brise. Gik en tur med Marina (efter behoerig indsmoering af solcreme!) og fik brugt en masse penge! Det var saadan et sted, hvor man kan bruge en hel eftermiddag paa bare at sidde og glo paa vandet! Jeg brugte hele formiddagen og en god del af eftermiddagen paa bare at gaa rundt og sludre, kigge, shoppe, og fandt faktisk ogsaa en lille sjov butik, ejet af en belgisk kvinde, som i den grad lignede Karen Blixen. Hun fik en opdatering paa status i Europa, (eller det af det, jeg kender til) og jeg fik en masse spaendende historier fra hendes liv paa Antigua.
Alt i alt en fremragende dag!
Jeg vender tilbage, forhaabentlig med historier om, hvordan der ser ud UNDER vandet i Caribien!