Hej!
...At holde fast i den tvaerplanke, man sidder paa, skumsproejt paa ryggen, vind i ansigtet, mens baaden hugger i boelgerne. Briefing af divemaster, lugten af vaaddragt, at spytte i masken, saa den ikke dugger, bly baelte om maven, spaende vesten, tjekke luftmaengde, gisp, da vandet traenger igennem dragten, og saa... Total stilhed, fraset den stille susen af bobler, naar man aander ud. Vaegtloeshed, at kunne svaeve i skraedderstilling 20 centimeter over bunden, mens man studerer en klumpfisk i sjove farver. DET er lykke!! 🙂
Det var ellers nok saa taet paa at gaa galt igen. Hele immigrationscirkuset gik totalt i fisk, da det viste sig, at alle ikke-amerikanske passagerer havde faaet udleveret foraeldede dokumenter. Vi fik saa udleveret et saet nye, men de viste sig ogsaa at vaere forkerte. Da sagde jeg godt nok et par grimme gloser om Princess' manglende evner til at handle, naar noget gaar galt! En ny stak blev fragtet i ekspres fart fra lufthavnen, (heldigvis er St. Thomas ikke ret stor) og jeg har aldrig frasagt mig alle mine rettigheder i saadan en fart! Afleverede, fik stemplet passet, og styrtede afsted til landgangsbroen. Da jeg stod paa kajen var klokken 7.48, og jeg skulle hentes kvart i. Jeg naaede lige at taenke, "de er sgu koert", da bilen ankom. Det var divemasteren selv, der hentede mig, og han undskyldte mange gange, at han kom for sent. Jeg sagde "God bless you for that", og saa afsted.
Dykkercentret var et ganske lille sted, der laa midt paa stranden, og det var altsaa ikke loegn, hvad de havde skrevet til mig, de HAVDE faktisk lagt en flisegang hen over sandet til dokken, hvor baaden laa, saa jeg kunne trille hele vejen selv, uden at skulle koere i sand.
Vi havde to fine dyk, det sidste var et vrag dyk, en lille fragtbaad, der var blevet spraengt i luften af myndighederne, da de planter, de havde ombord, viste sig ikke at vaere egnet til havebrug.... !!
Jeg var vildt begejstret, jeg har nemlig aldrig dykket paa vrag, men har altid oensket mig at proeve det. Jeg er heller ikke certificeret til det, men netop dette vrag var ok, da man ikke kunne dykke IND i det som saadan, og saaledes heller ikke risikerede at blive fanget indvendigt. Vi saa mange fisk, hvoraf jeg ikke kender navnene paa halvdelen paa dansk, isaer aalen Elvis var speciel. Han bor fast paa vraget, og er en muraene paa godt halvanden meter, tyk som en murers overarm, og skrig groen! Der var kun 4 dykkere afsted, de 3 andre var aeldre, erfarne dykkere, hvilket var fint, for saa kunne den mindre erfarne dansker dykke med divemasteren og faa set hvad der var at se.
Den ene dykker, Steve, som havde en fortid i marinen, var ret optaget af hele ideen med dykker i koerestol. Han sagde ikke en lyd til mig paa vejen ud, men paa vejen hjem fik jeg tusind spoergsmaal, og han endte med at ryste paa hovedet og sige "du er for sej". Det er alligevel noget af en kompliment fra en tidligere officer i U.S. Marine! 🤭
Da jeg naaede tilbage til skibet ved middagstid, ringede jeg til John og Mary (havde lovet at oplyse, hvorvidt jeg var i live) og vi spiste frokost sammen, krydret med dykkerskroener. Gik en tur i byen, men konstaterede ret hurtigt, at jeg simpelthen var for traet til mere shopping og flere indtryk, og saa gik jeg op og sov lidt i stedet for.
I aftes, mens vi spillede kort foer middagen, kom der et utal af mennesker forbi, ogsaa nogen jeg vil svaerge paa, jeg aldrig har moedt foer, for at spoerge om det lykkedes at komme ud og dykke. Mary grinede ad mig og sagde "og her gaar vi og tror, at John er den "kendte" ombord!!"
Efter middagen fulgte vi rutinen som saa ofte foer: Jeg gik i kahytten og klaedte om til pyjamas, Mary hentede popcorn og de kravlede i badekaaber, og saa klaskede vi os ned i sofaen for at se afsnit 23 af matador. Jeg har saa tit forsoegt at undgaa offentlige omraader i den beklaedning, men mit nattoej ligner aabenbart ikke nattoej, for jeg moedte et par i elevatoren, som spurgte om jeg var paa vej ned for at se aftenens show i teatret?
Her til morgen har jeg printet de sidste af Mary's kapitler, det er tid til at finde ud af, hvem morderen er.
I aften er sidste formal night, og bagefter sidste afsnit af matador. Vi naar det hele inden Fort Lauderdale.
Dermed er dette ogsaa den sidste blog, i morgen som er sidste dag ombord gaar jo mest ud paa at pakke og faa styr paa alle rejsedokumenter.
I gaar aftes snakkede vi om, hvor jeg mon skal hen naeste gang, naar jeg nu har set alle de kontinenter, jeg ville se. John siger, jeg skal skifte fremgangsmaade, og i stedet kigge paa hvilke oceaner, jeg ikke har sejlet paa endnu. Hmm... Now there is an idea!
Tak for alle hilsner i gaestebogen, og fordi I ville foelge med paa turen rundt om Sydamerika.